Kom hjem til dig selv – I krop, sind & sjæl.
Mærk dig selv igen, så du kan begynde at designe det liv, du kan mærke, du skal leve indefra og ud. Gennem dyb transformation vil du opleve klarhed, at komme tættere på dig selv end nogensinde før og virkelig leve som den, du ægte er.
Min mission er, at du oplever hvor fantastisk, kraftfuld og ressourcestærk du er, så du ved hvor meget du fortjener og kan leve dit liv med alt det, du ønsker og drømmer om på præcis den måde, der passer til dig.
Velkommen til! Mit navn er Nicoline Sonne og jeg er Holistisk Coach, Mentor og Intuitiv Healer.
Jeg brænder for at hjælpe mennesker med at finde hjem til sig selv igen. Der kan være mange årsager til, at de har følt, at de har været langt væk fra dem selv, men ønsket er altid det samme – at forbinde sig til sig selv igen og leve det liv, man virkelig kan mærke, er det man skal skabe og udleve, præcis som den man er.
Jeg støtter, hjælper og guider dig gennem mine skræddersyet Mentorforløb og Klarheds Sessioner, hvor du her vil opleve en dyb transformation, som vil gøre dig meget mere bevidst om hvem du er, hvad du er her for og hvordan du kan forfølge det, du mærker.
Jeg benytter mig samtidigt også af healing og du vil derfor også kunne mærke gennem vores sessioner sammen, at du vil få en følelse af klarhed omkring der hvor du står i livet, en renere følelse af hvem du er og forbinde dig til en større ro og retning.
Du vil igennem vores arbejde sammen også opleve at nå dybere ind til kernen af hvem du er og dermed også lidt efter lidt slippe de lag af dig, som aldrig har været dit at bære, slippe tung energi og dermed komme hjem til dig selv igen i din rene essens.
Du vil komme tættere på dit hjerte og dine inderste ønsker for, hvordan du gerne vil leve dit liv. Et liv som du lever indefra og ud og hvor der er plads til hele dig, alt du er og alt det du nok hemmeligt har ønsket dig, men måske ikke helt har turde tro på, at det kunne opfyldes for dig.
Men det ved jeg, at det kan. For hvis der er en ting, der er sikkert, så er det, at det du mærker, er safe guidance og det har altid været der for at guide sig sikkert tilbage til dig selv. Din opgave er blot at lytte og give plads til, at det rent faktisk kan få lov til at udfolde sig. For det du mærker, er der til dig.
Jeg vil glæde mig rigtig meget til at høre fra dig og ser utroligt meget frem til at kunne samarbejde med dig.
Sådan kan vi samarbejde:

Holistisk Mentorforløb
Dette Mentorforløb er skabt til at lede dig hjem til dig selv igen og er til dig, som inderligt gerne vil leve dit liv på dine præmisser, som den du ægte og ærligt er.
Der er så meget, du ønsker og drømmer om at åbne op for, og føler dig klar til at arbejde med det.
Forløbet er 100% skræddersyet til dig og bliver tilpasset hvorend du lige nu er på din rejse og er til dig, der er klar til at arbejde mere i dybden med dig selv.
Her er der kærlige og store transformationer på vej.

Klarheds Session
Føler du, at du står et sted i livet, hvor du længes efter mere klarhed, ro eller retning?
En Klarheds Session er et kærligt rum, hvor vi sammen skaber plads til at mærke, hvad der egentlig foregår under overfladen. Måske føler du dig lidt langt væk fra dig selv, står overfor en vigtig beslutning eller mærker en indre længsel efter forandring, men er usikker på næste skridt.
Gennem nærværende samtale, intuitiv guidning og et trygt rum til refleksion hjælper jeg dig med at skabe kontakt til dig selv igen, så du kan gå herfra med større klarhed, indsigt og en dybere følelse af retning.
Få en forsmag på den transformation, der er mulig, når du giver dig selv lov til at lytte til det, der kalder på dig.

Events og samarbejde
Lad os sammen skræddersy et event eller indslag, der indbyder til nærvær, dybde og ro til både større eller mindre grupper.
Det kan være alt fra fx meditation, vejrtrækningsøvelser, læsninger med englekort og aromaterapi.
Kontakt mig endelig for at høre mere om det jeg tilbyder og hvordan vi kan tilpasse det til dit event eller hvis du har andre ønsker til at samarbejde.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Slow living, ro og selvhealing til dig der ønsker at komme tættere på dig selv.