Få en Klarheds Session

Vi mærker sammen ind i, hvad der kalder på at få klarhed og retning hos dig gennem et trygt og kærligt rum.

Mærk kærligheden til dig selv og din retning klart og tydeligt.

Hvis du i et stykke tid har savnet retning og du ikke helt føler, du kan lande på hvilken vej, der er der for dig lige nu, så forstår jeg dig virkelig godt. Der kan vi alle lande sommetider. Det kan være utroligt hårdt at være i noget, som føles som en venteperiode indtil klarheden lander. Og det er præcis det, du kan bruge den her Klarheds Session til. Jeg hjælper dig med at mærke ind i og komme tættere, på hvad der lige nu kalder på dig.

Som den Projecter jeg er ifølge Human Design, spejler jeg dig, der hvor du er og forstørrer dine følelser, så du meget bedre kan se din egen retning og mærke dig selv meget mere klart. Jeg ser dig og dine behov meget dybt og er en af de gaver, jeg har at bidrage med. Jeg mærker dine potentialer, din energi, din kraft og kan spotte hvor transformation og nye valg kan være nyttig.

Så hvis du lige nu føler, du sidder lidt fast eller har brug for sparring omkring hvad næste skridt eller stadie af livet har at byde på, er det lige netop det, vi kan dykke ned i sammen. Det er mit speciale at gå dybt og jeg kan derfor se de dybere lag, som både gerne vil have mere plads og som måske også har brug for at blive forløst, og sluppet. Det er alt sammen bare gammel energi, som kan flyttes og forløses igen, så du har et meget bedre udgangspunkt til at kunne begynde at skabe den virkelighed, du i stedet ønsker dig.

Lad dette være en mulighed for dig, hvor du kan åbne op, drømme stort og ikke lade dig begrænse. Lade al den kærlige energi strømme til dig, som gerne vil ind, for det er så meget der lige nu venter på, at du giver det lov til at komme ind.

Jeg gætter på, du er den der plejer at tage dig af alle andre, ser deres behov og giver så meget af dig selv, at det kan være svært også at finde tid til at fylde dig selv og din egen kop op. Det handler om at give sig selv lov til at modtage – at man også gerne selv må tage imod støtte, omsorg, kærlighed og nærvær, så der skabes balance i dit system. For når der ikke er balance, så skaber det frustration, irritation, modstand og til tider også kaos. Og når vi ønsker det modsatte af dette, skal vi ind og kigge på hvor vi ikke giver os selv lov til egentligt at tage imod det vi ønsker. Det kan trænes som en muskel og det er vigtigt vi øver os på denne del. Det er det jeg kan hjælpe dig med at åbne op for og give dig værktøjer til, så du begynder at åbne op for at tage ind hvor meget du rent faktisk også fortjener at modtage og hvordan du med små skridt kan begynde at gå i retningen mod at skabe det liv du ønsker dig og som føles virkelig godt og virkelig rart.

Forsøger du også tit at overtænke løsningerne?

Mange af os falder tit i den fælde at overtænke og tror, at vi kan tænke os til, hvad der vil være den bedste løsning for os, men det kan vi sjældent. Når vi i stedet forbinder os til vores indre, vores intuition og vores krop, får vi adgang til nogle dybere lag i os selv. Nemlig sjælens lag og stemme. Når vi er nærværende med det, der foregår på dette plan, kan vi bedre lytte og få adgang til det vores system og vores sjæl forsøger at guide os i retning af.

Når vi tilmed arbejder med energierne og de tilhørende indsigter, kan vi skabe forandring utroligt hurtigt. For dét der oftest er katalysatoren i forandring, er at højne sin energi, frekvens og bevidsthed. Når vi højner disse komponenter på samme tid, vil det føles som at få adgang til alle de positive følelser, du har ventet på ville komme til dig og når du lærer selv at åbne op for det bevidst, vil du opdage, at du hele tiden har haft adgang til det. Og det er det, der hjælper dig med at skabe klarhed og sender dig i en retning til at skabe handling mod det, du ønsker dig og kan mærke, er det rigtige for dig at vælge.

Det er præcis det, jeg hjælper dig med at få adgang til og som du fremadrettet også kan bruge til at tune ind i dig selv med. Når vi lærer at mærke efter inde i os selv på denne måde, vil vi også opdage, at det er den mest bæredygtige og langtidsholdbare vej frem for os, fordi vi ikke bruger logikken og forsøger udelukkende at tænke os frem til den bedste løsning, men i stedet bruger sjælen som kompas. Det er her hjertets vej guider og som hele tiden forsøger at vise dig hvilken vej, du har til formål at vælge i dette liv.

Jeg vil elske at hjælpe dig videre og guide dig i retningen af hvad dit hjerte kalder på, så hvis du kan mærke, at denne Klarheds Session kunne være noget for dig, kan du booke din tid lige her nedenfor.

Denne mulighed tilbydes i begrænset omfang.

Du er også altid velkommen til at kontakte mig for at høre mere om denne session inden du beslutter dig.

Feedback fra Sigrid

“Din ro og din blidhed, skaber en instinktiv tryghed og tillid. Det er jo i virkeligheden også din empati, som er virkelig tydelig i sådan en type samtale.

Du er oprigtigt interesseret i at forstå mig, og det må da være den største styrke overhovedet.”