Start i et holistisk Mentorforløb

Til dig som længes efter at komme hjem til dig selv, mærke dit indre og skabe det liv, du kan mærke kalder.

 Dette er dit healingspace. Her er du i sikkerhed, til at være den du er.

Jeg har skabt dette Mentorforløb til dig, som har brug for at blive hørt og set for at være den du er. Et space hvor du kan være dig med hele dig og hvor du kan dykke dybere ned i sider af dig selv, du har lyst til at udforske, hvad du er her for at skabe og komme endnu tættere på din sjæl, dit hjerte og leve det liv, du kan mærke, du skal udleve.

Et space hvor du kan føle dig tryg og være i sikkerhed til at nære dig selv. Ikke tænke på alle andres behov – men bare være der for dig selv og tage imod den kærlighed det er, at give sådan et rum til sig selv. Et rum hvor du ikke skal præstere eller tage hensyn. Her hos mig må alt fylde og du må aldrig nogensinde være i tvivl om, at her er der plads til det hele og til alle følelser.

Jeg har selv oplevet at være utroligt langt væk fra mig selv. Det har jeg oplevet både igennem parforhold og arbejdssammenhænge, hvor jeg i bund og grund ikke vidste hvem jeg var eller hvad jeg egentligt ville. Jeg var en pleaser og så konfliktsky, at jeg langt hellere ville forlade mig selv end at stå op for mig selv og tage konfrontationen. Det nåede endda helt derud hvor jeg har været sygemeldt med stress hele to gange og også oplevede angst, fordi jeg aldrig havde lært hvad det ville sige at leve på mine præmisser og være i kontakt med min indre verden som guidingsystem. Det var en utrolig hård periode og hvis du har haft en oplevelse, der bare lidt ligner min, vil du kunne genkende alle disse følelser, der kan være utroligt svære at håndtere, når de opstår.

Men jeg tror på, at alt sker af en grund og at der var en særlig grund til, at jeg skulle opleve alt det jeg oplevede og skulle igennem. Nemlig at jeg kunne gennemgå en transformation, hvor jeg nu er blevet stærkere end nogensinde, har skabt min egen forretning, arbejdeplads og jeg er i et parforhold jeg aldrig før har oplevet, som er så trygt, stabilt, støttende og det helt rigtige for mig. Jeg giver plads til mig selv, nærer mit indre, udfolder mine gaver og med alle disse oplevelser i bagagen, kan jeg nu også støtte og guide dig lige der hvor du er, som kunne have brug for støtte på din vej.

For jeg er ret sikker på, at hvis du er landet her hos mig og læser med her, så er der fordi, du også har et brændende ønske helt inderst inde om også at komme tilbage til dig selv med fornyet kraft og med det også skabe det liv, som du virkelig kan mærke, er der for dig og som du kan mærke kalder. Du har så mange ønsker og drømme, du så gerne vil udleve, at det nogle gange kan være svært at vide, hvor du skal starte.

Jeg har selv været der og det kan være noget af en mundfuld at overskue. Det behøver du heldigvis heller ikke at gøre alene, for hvis der er noget, jeg har lært, jeg er god til, så er det at støtte og hjælpe andre mennesker i deres proces og spotte hvad der egentligt fylder og tager pladsen, og omdanne det til det, der egentligt ønskes. Det rum vil jeg helt vildt gerne tilbyde dig og er det dette Mentorforløb er til for. Det er her for dig, for din udvikling og for at du kan mærke ind i din sande vej fremad. Der er nemlig ikke noget vigtigere end, at vi begynder at mærke efter inde i os selv, hvem vi ægte er, hvad vi vil og ikke vil, og samtidigt også forbinder os til det, vi kan mærke, vi er kommet her for at skabe og udleve. Det her her vi mærker os selv og oplever sand glæde.

Måske du allerede har kunne mærke dit indre kalde på særlige ting, men måske ikke helt ved, om det egentligt kan lade sig gøre eller hvordan du skal starte. For mig begyndte det selv sådan. Med små nudges i nogle retninger som begyndte at kalde. Det krævede også, at jeg hoppede ud i nogle ting, jeg aldrig havde troet, jeg skulle gøre og også vælge ting fra, som på papiret virkede trygge og sikre, men som jeg bare på ingen måde kunne mærke indeni, var det rigtige for mit hjerte. Det kræver mod at stå ved det og træning at starte på sin forbindelse til sit hjerte og til sin sjæl – og det er præcis det, vi kan dykke ned i sammen gennem dette Mentorforløb. Jeg lærer dig mere om at komme endnu tættere på dig selv, hvordan jeg selv mærker efter og kan mærke, at jeg er på rette vej eller ikke er. Og jeg vil med glæde lære dig om alt den viden, jeg har oparbejdet og nu kan give videre til dig, som står samme sted, som jeg gjorde, og som inderligt bare ønsker at leve et roligt liv med forbindelses til sig selv og udleve det, du inderst inde mærker, kalder på dig.

Hvorfor er det et Holistisk Mentorforløb?

Jeg kalder det et Holistisk Mentorforløb, fordi vi tager udgangspunkt i hele dig. Dette Mentorforløb vil 100% være sammensat og skræddersyet til dig ud fra hvem du er som det hele mennesker du er, hvor du står lige nu, hvad du har med dig af oplevelser og hvor du gerne vil hen herfra. Det er summen af alt du er. Alle facetter af dig bliver inkluderet og det er noget af det fineste jeg ved, når mennsker begynder at åbne op for sig selv, sine gaver og sin sjæl, fordi det er her guldet ligger gemt. Det er dette vi skal have frem i dig, så du virkelig kan se hvor fantastisk du er, hvilket kvaliteter du har, hvordan du kan bruge dem i dit liv og hvordan du kan begynde at elske dig selv så meget, at de helt naturligt kommer frem, begynder at blomstre og bliver er del af dig.

For dine gaver har hele tiden været der, der har bare været gemt under egoets præstation, forcering og ide om hvordan du skulle være her i verden. For mange af os lærer nemlig at være en version af os selv, som vi slet ikke har lyst til at være, men som vi lærer er det mest “sikre” at gøre i samfundet. Det er blandt andet også derfor mange oplever stress, fordi det skaber en afstand til sig selv, som man egentligt ikke ønsker og man kan i denne proces have en følelse af at have forladt sig selv. Det er ikke noget man gør bevidst, men det er en proces, der sker gradvist. Og hele formålet med dette Mentorforløb er stille og roligt at skrælle de lag af, som ikke er dig og aldrig har været dig, og lidt af gangen vende hjem til det, som er ægte dig.

Vi henter din energi tilbage og de sider af dig, som du har været separeret fra i så mange år og giver dig en følelse af at komme hjem. Hjem i dig selv, hvor du begynder at føle dig levende igen og kan begynde at se verden fra en helt ny side, fordi du smider de briller, som du tidligere har set verden igennem, hvor du har skulle tilpasse dig og gemme dig selv væk, og nu i stedet kan du gradvist begynde at leve, som den udgave af dig selv, hvor du føler dig så meget som dig, som din sjæl altid har ville vise dig, du er og er her for at guide dig frem til. Du har altid svarene inde i dig selv, det har du altid haft. Du har bare ikke vidst, at det var der, du skulle lede. Du har måske forsøgt at finde dig selv gennem andre mennesker og i ting ude for dig selv, men alt du ægte ønsker, kan du finde og åbne op for inde i dig selv. Og det er den proces, vi vil styarte på sammen gennem dette Holistiske Mentorforløb. Jeg har selv været igennem det og jeg ved derfor også, at der ligger noget fuldtsændigt fantastisk, magisk og vidunderligt til dig, når du begynder at åbne op for det.

Metoder jeg elsker at arbejde med:

Jeg kan rigtig godt lide at arbejde ud fra Human Design, energi, healing, spiritualitet og nervesystemsregulering. Jeg mærker altid ind i intuitivt, hvad der kommer igennem for dig og hvor det kunne være et godt sted at starte ud fra de energier, jeg mærker omkring dig. Det vil samtidigt også altid være et samarbejde og vi vil dermed også spore os ind på den rette proces sammen.

Human Design
Jeg kan rigtig godt lide at benytte mig af Human Design, fordi det fortæller mig utroligt meget om hvad dit energetiske print er som menneske. Det fortæller om sider af dig, hvor vi kan få bragt dine gaver i spil, hvordan en rigtig god måde for dig at bevæge dig i verden på vil være plus vi også her vil kunne se nogle spor af dine sjæl, som gerne vil frem og som jeg er ret sikker på, du kan genkende sig selv i. Noget som du indeni har kunne mærke er helt rigtigt for dig, men aldrig helt har kunne sætte ord på før eller forstået sammenhængen omkring hvorfor det er sådan for dig. Det giver dig dermed en meget dybere forståelse af dig selv, hvorfor du er som du er og hvordan vi kan bringe det hele i spil til at forme det liv, du ønsker at skabe. Ud fra hvad du ønsker at arbejde med gennem forløbet, holder jeg meget af at arbejde med dette som et værktøj til at spore os nærmere ind på hvad der i bund og grund er allerbedst for dig og dit velbefindende.

Energi
Jeg arbejder ud fra et perspektiv om, at alt er energi og derfor vil det også være noget vi har fokus på og som jeg vil lære dig mere om gennem forløbet sammen. Det det i bund og grund handler om er at få processeret stillestående energi i din krop. Dine tanker og følelser indeholder så meget energi, så når vi vil ind og skabe noget nyt, må vi først slippe den stagneret energi, vi holder på, som lige nu peger i en retning mod det vi ikke ønsker at skabe. Ikke fordi der er noget galt, der er aldrig noget galt med dig og du er aldrig forkert, du har bare holdt på gamle følelser og tanker rigtig længe, som ikke længere passer til det sted, du gerne vil hen. Så det er noget, vi kommer til at løsne op for sammen i kærlige og trygge rammer.

 

Healing
Jeg healer intuitivt og derfor vil du nok også højest sandsynligt opleve en energi af lethed, klarhed og ro efter vores sessioner sammen i forløbet, fordi du udrenser og slipper en masse energi fra dit energifelt gennem vores samtaler og nærvær. Healing består i bund og grund af, at der bliver sendt kærligt lys ind i dit system, som vil skabe et nyt fundament for dig. Jeg vil også give dig værktøjer og metoder til selvhealing, som er utroligt støttende og givende i en proces, hvor man arbejder i dybden med sig selv.

Spiritualitet
Jeg har ofte en oplevelse af, at vi er den del af noget større og at jeg samarbejder med universet og dets kærlige kræfter. Derfor vil jeg også bringe dette ind, når vi arbejder sammen, fordi det efterhånden er en meget normal måde for mig at bevæge mig i verden på. Det føles enormt støttende og kærligt at være omfavnet af universets energi, som jeg ved altid vil os det godt og guider os til vores højeste bedste, som er det jeg vil forbinde mig med, når vi arbejder sammen.

Nervesystemsregulering
Jeg har selv prøvet hvor vigtigt og afgørende det er at arbejde med vores nervesystem for både at skabe trivsel og velvære, men også forandring. Vi kan ikke skabe nye veje uden at vores system er i ro og er trygt. Mange af os har et nervesystem i overlevelse helt uden vi ved det og det er så givende for os at begynde at tænke nervesystemsregulering ind i vores dagligdag, for at støtte os selv og vores velbefindende. Jeg vil støtte dig med min viden om dette emne, kærligt vejlede dig omkring dit nervesysem og guide dig til hvordan du kan bruge det, så det giver mest mening for dig, din krop, dit sind og din sjæl.

Hvad du kan forvente og hvad Mentorforløbet indeholder:

Hvis du kan mærke, at dette faktisk godt kunne være et forløb for dig, vil jeg opfordre dig til at række ud og kontakte mig. Jeg vil rigtig gerne tage en kort snak med dig omkring, hvor du er lige nu, hvor du ønsker at komme hen og hvordan jeg bedst kan hjælpe og støtte dig. Det er utroligt vigtigt, at du føler dig tryg hele vejen og det rum er noget jeg selv værdsætter utroligt meget, hvor jeg vil gøre mig ekstra umage for at give dig så kærlig og omsorgsfuld en oplevelse omkring din udvikling og vores rum sammen som muligt. Jeg synes, personligt også det er rart, at vi har talt sammen på forhånd, så vi også begge kan mærke, om vi er et godt match til at arbejde sammen.

Det skal være trygt, rart og sjovt at udvikle sig og det er derfor også noget jeg har utroligt meget fokus på i mine forløb med mine klienter, fordi det skal være dejligt og roligt at arbejde sammen og processen skal derfor også have kærlige, støttende og givende rammer.

Du kan vælge at booke et Mentorforløb på enten 2, 3 eller 6 måneder alt efter hvad du føler kalder på dig og som vil føles som den rigtige proces. Nogle kan godt lide at have god tid og foretage en langsitet investering, hvor andre gerne vil starte stille op. Jeg vil lade det være helt op til dig, for vi er alle forskellige. Det vil altid være muligt at opgradere dit forløb med flere måneder, hvis du ønsker at fortsætte vores samarbejde.

Vi vil som udgangspunkt have en session hver anden uge af en times varighed og du vil tilmed også have mulighed for at kunne sparre med mig mellem sessionerne, hvis du har brug for støtte i din proces eller bare har brug for at vende et par ting. Jeg oplever, at det kan have stor værdi at vide, man ikke er helt på egen hånd mellem sessionerne og at det dermed kan være tryghedsskabende at vide, at man altid kan række ud med hvad man har på hjerte.

Når du starter i et forløb uanset længde og varighed, vil du også modtage en startpakke fra mig sammensat helt personligt til dig ud fra hvad jeg mærker ind i kunne være nærende, støttende og omsorgsfuldt for dig at modtage til din proces. Startpakken vil have en værdi af ca. 1000 kr. og modtages kort tid efter du har valgt at starte i et forløb sammen med mig. Jeg holder selv utroligt meget af at få lækre gaver og derfor vil jeg også rigtig gerne give dig denne oplevelse og følelse, for at vise dig hvor værdsat du er og at du fortjener hele verden.

Den kærlige investering i dig selv:

Når du vælger at investere i dig selv, vil du altid bygge videre med et lag af kærliged til dig selv og din udvikling. Det skal være en selvkærlig beslutning, som du kan mærke nærer dig helt dybt inde i dig. Når du mærker den forbindelse, connecter du dig også til noget dybere i dig selv, som ved du fortjener at åbne op for mere og at du fortjener at modtage den kærlighed, som følger med denne beslutning. Det er denne energi, der guider dig og som du kærligt kan mærke efter, om leder dig denne vej og som også er en retning, der er afstemt med det, dit indre kalder på. Jeg vil altid vejlede dig til at følge dit hjerte og hvis du kan mærke, at det kalder på, at vi to skal arbejde sammen, vil jeg glæde mig helt utroligt meget til at åbne op for et helt vidunderligt samarbejde.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, for at høre mere og eventuelt tage en snak sammen om hvad du kan forvente dig af Mentorforløbet og hvordan jeg bedst kan hjælpe og støtte dig i din proces.

Som klient har du altid mulighed for løbende at opgradere dit Mentorforløb til flere måneder undervejs, hvis du ønsker det. Prisen vil blive modregnet det, du allerede har betalt, hvor du dermed blot betaler differencen mellem dit nuværende Mentorforløb og de måneder, du vælger at tilkøbe.

Hvis du har været klient hos mig før og gerne vil samarbejde igen efterfølgende, har jeg særlige muligheder til dig. Kontakt mig meget gerne for at høre mere.

 

 

Ønsker du at arbejde sammen?

Hvis du kan mærke, at det er et forløb for dig og er klar til at arbejde videre med din udvikling i dybden, ville jeg elske at arbejde sammen med dig og støtte dig med nærvær, stor omsorg og kærlig guidance hjem til dig selv.

Feedback fra Cecilie

“Jeg er så heldig at have haft tre sessioner hos Nicoline og på bare de tre sessioner, har hun formået at skabe en større selvbevidsthed, som jeg ikke har opnået andre steder.

Hun har en naturlig evne til at mærke dig og skubbe dig kærligt i en anden retning. Hendes holistiske tilgang er perfekt balanceret og hun inddrager det dér, hvor det er relevant.

Hun får dig til at reflektere og mærke efter på en enormt omsorgsfuld måde. Jeg kunne bruge mange flere timer hos Nicoline.”